Start på Sit’n'Go projekt

Tuesday, August 26th, 2008 | Uncategorized

I dag er det 14 dage siden jeg i hemmelighed (;-D) startede mit SnG projekt. I den periode er der blevet spillet lidt over 100 SnGs og det er nu tid til første status rapport.

Projektet startede med at jeg fandt omkring $40 på en af mine pokerkonti. Da $40 som regel ikke slår til som en fornuftig bankroll på den limit jeg normal spiller på valgte jeg i stedet at køre de billigste SnGs som sitet tilbød. I dette tilfælde er der tale om $2+$0.25 SnGs.

Dernæst skulle det bestemmes om der skulle spilles full ring eller short handed. Jeg befinder mig bedst i shorthanded spil så valget faldt på 6-handed. Sidst men ikke mindst skulle der vælges turbo eller normal. Generelt så formindskes gode spilleres edge jo stejlere blindstrukturen er så da jeg mener at jeg har en edge overfor de fleste spillere på denne limit er turbo ikke specielt tiltalende.

Fra tidligere erfaringer så har jeg fundet ud af at det maximale antal borde jeg kan spille 6-handed er fire. Kombineret med min spillestil, som er forholdsvis LAG, vil flere borde simpelthen gøre det for uoverskueligt for mig. På sigt vil jeg dog forsøge at fyre op for flere borde per session.

Hver session starter med at jeg åbner fire borde og spiller indtil jeg er færdig på alle borde. Der er altså ikke noget med at åbne nye borde når jeg er færdig på ét af bordene. Igen er det for overskuelighedens skyld. Det er en smule forvirrende at spille med blinds 15/30 ved et fuldt bord samtidig med at jeg er HU på et andet.

I denne post vil jeg ikke vise nogle hænder, da jeg ikke har fuld hand-history. Når den er komplet vil jeg kunne analysere mit spil og sikkert også finde et par spændende hænder at poste.

Som sagt er jeg nu 14 dage inde i projektet. Jeg startede med omkring $40 og er nu oppe i $125, hvilket lidt hurtig skolematematik giver $85 profit. Det er opnået over 118 spil hvilket giver en pæn ROI på 32%.

Målet er at få rullen op i $220, for derved at have 40 buy-ins på næste limit, hvilket er $5+$0.50. Jeg vil prøve at gøre det indenfor de næste 14 dage. Det betyder at jeg skal spille lidt flere sessions per dag. Jeg regner med at omkring 300 SnGs totalt vil få rullen op i de $220.

Ud over at målet er at nå det indenfor første måned af projektet så tager jeg to en halv uges ferie fra midten af spetember så der vil være en naturlig deadline. Ferien glæder jeg mig meget til, da den både står på 80 års fødselsdag i Danmark og bryllup i San Francisco og hvis alt flasker sig et smut omkring Las Vegas.

Sjovt nok var det kæresten der forslog Vegas og da jeg er helt med på idéen har jeg valgt helt at slowplaye den og lader være med at presse på. Den skal nok gå hjem :)

4 Comments to Start på Sit’n'Go projekt

Hung Zapata
29 May, 2010

Hehe I’m actually the first reply to this incredible post?

Cory Kowalski
30 May, 2010

If only more than 37 people would hear this!

Everett Salazar
1 June, 2010

Haha I am actually the first comment to this great read.

Rhea Schroeder
1 June, 2010

If I had a dime for every time I came to poker.onsberg.net… Amazing read.

Leave a comment

Random links