And we are live from Dublin
Friday, April 3rd, 2009 | Uncategorized
I sidste post nævnte jeg at jeg ville forsøge at kvalificere mig til Irish Open. Det er nu sket og jeg skal nu spille min første store live turnering.
Ovenpå Januar som var utrolig god ved mig på den grønne filt har jeg taget det roligt med poker. Jeg har spillet lidt live hist og her og holdt mig helt væk fra online poker. Kort efter den tidligere omtalte 14 vejs chop, vandt jeg en mindre turnering på kasinoet. Turneringen der er tale om er en round of each PLO/PLHE rebuy turnering.
Ovennævnte turnering er hvad de fleste nok ville kalde en ægte donkament. Buyin er €15+5 med fire rebuys + addon. Da start stakken er 1000 med blinds på 25/25 og levels på 20 min, så er den første time inden addon pausen ret vild. Glem alt om at raise folk ud af potten. Glem alt om at have den bedste starthånd holde op hele vejen. Det er ikke sjældent at der på de tre første levels er 4 eller 5 vejs allins og jeg har da set alle på bordet være allin et par gange. Meget sjovt, men ikke rigtig poker.
Efter pausen ryger de mest løse spillere også ret hurtigt og selvom strukturen er ret stejl er der mulighed for god poker. Det er også den eneste turnering jeg spiller, hvor jeg ikke overholder mine egne regler for hvordan jeg skal opføre mig ved pokerbordet. Da jeg tager denne turnering lidt med for sjov end alvor, har jeg ikke noget imod at diskutere hvilke hænder jeg havde og vise dem til resten af bordet (tidligt i turneringen). Derudover er jeg heller ikke den store omaha spiller og ved at vise hænderne og snakke om dem med de andre spillere lærer jeg meget mere om spillet end jeg ville have gjort hvis jeg gør som i NLHE turneringer.
For en uges tid siden fandt jeg ud af hvor tæt på Irish Open vi var, og jeg havde lovet mig selv at prøve at give det et skud at forsøge at kvalificere mig til turneringen. Jeg fandt et par live super satelitter der alle var lidt over hvad jeg normalt er villig til at lægge i buyin, men var besluttet på at spille lidt over mit normale niveau for at “jagte drømmen” så at sige. De to turneringer jeg havde udset mig var en €215 Freezeout og en €100 Rebuy turnering. Den første var på et kasino jeg ikke har været på før og i stedet for at tage afsted endte jeg i biografen med kæresten for at se Watchmen. Super film, men jeg følte mig nu lidt presset dagen efter hvor den sidste turnering skulle spilles.
Dagen startede fint med at jeg tog ud og så min kæreste spille rugby. Desværre blev hun skadet og vi måtte en tur forbi skadestuen (intet brækket med hun måtte gå med slynge). Jeg havde planlagt at spille en €30 turnering før super satten for at varme lidt op, og jeg tog direkte fra skadestuen til kasinoet. Den turnering endte for mig efter et par timer, da min AK ikke kunne slå modstanderens 22 på et 2 2 K 10 8 board. Han smooth callede hele vejen og jeg var dum nok til at bygge potten på hver street. Da der var lidt under to timer til satten startede gik jeg ud og fik noget at spise og begyndte at tænke på alle de artikler jeg havde læst om super sat strategier.
I næste blog fortsætter historien om hvordan jeg vandt min entry til Irish Open.
No comments yet.